Pestofyldt kylling med asparges og kartoffelbåde
Hovedretter

Pestofyldt kylling med asparges og kartoffelbåde

Smør kyllingefileterne med pesto, og pak dem ind i serranoskinke for at give dem endnu mere smag. Her får du opskriften på pestofyldt kylling med asparges og kartoffelbåde

Forberedelsestid: 30 min
Tilberedelsestid: 35 min
Tid i alt: 55 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

4 kyllingebrystfileter
8 skiver serranoskinke
1 håndfuld frisk basilikum
1 dl grøn pesto
100 g flødeost naturel
salt og peber
trætandstikkere

TILBEHØR

1 kg kartofler
2 spsk. olivenolie
salt
1 bundt grønne asparges
175 g aioli

Opskrift - sådan laver du pestofyldt kylling med asparges og kartoffelbåde

 
1. TILBEHØR: Tænd ovnen på 175° varmluft. Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i både. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og vend dem med olie og salt. Steg dem i ovnen i 25 minutter, til de er gyldne og sprøde. Skyl asparges, knæk den træede bund af, og skær aspargesene i skiver. Vend dem sammen med kartoflerne på bagepladen, og sæt bagepladen i ovnen i yderligere 10 minutter.
 
2. Skær forsigtigt en lomme i kyllingebrystfileterne på langs. Hak basilikumbladene fint, og rør dem sammen med pesto, flødeost, salt og peber. Fyld 1 stor spsk. af flødeostblandingen i hver lomme. Fold serranoskinke om kyllingebrystfileterne, og luk lommerne med tandstikkere. Læg kyllingebrysterne i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen i ca. 20 minutter, til de er gennemstegte og serranoskinken sprød. Servér med kartoffelbåde, asparges og aioli.

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Lun linsesalat med bagte rødbeder og karamelliserede rødløg - Få opskriften her

Tirsdag: Fiskeboller i karry - Få opskriften her

Onsdag: Gnocchi med svampe og bacon - Få opskriften her

Fredag: Marokkansk gryderet med oksekød - Få opskriften her