Hovedretter

Penne med squash og citron pancetta

Denne uges hverdagsopskrifter er gode pastaretter du kan lave på under 30 minutter. Her får du opskriften på penne med squash og citron pancetta

Penne med squash og citron pancetta til 4 personer

Citron giver retten et dejligt frisk pift – brug både skallen og saften.

INGREDIENSER

500 g penne (pastarør)
2 squash
3 fed hvidløg
1 frisk rød chili
5 spsk. olivenolie til stegning
skal og saft af 1 usprøjtet citron
salt og friskkværnet peber
 

TIL SERVERING

100 g friskrevet parmesan
 

Opskrift - sådan laver du penne med squash og citron pancetta 

 
1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl squashen, og riv den groft på et rivejern. Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint. Rens chilien, og hak den fint. Varm olivenolie op på en pande, og steg hvidløg og chili let. Tilsæt squash og fintrevet citronskal, og vend det rundt på panden i et par minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber.
 
2. Servering: Hæld vandet fra den friskkogte pasta, og vend den i squashsaucen, Drys med revet parmesan, og servér straks.
 
TIP: Denne pastaret kan evt. serveres med lidt stegt laks til.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Spaghetti med broccoli og ansjoser - Få opskriften her

Spaghetti bolognese - Få opskriften her

Tagliatelle med hjertemuslinger og friske tomater - Få opskriften her

Linguine med pecorino, persille og pancetta  - Få opskriften her