nudelsalat
Mad

Nudelsalat med peanutbuttersauce og kokos-tigerrejer

21. september 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
De panerede kokosrejer er stjernen i dette måltid – de skal prøves. Her får du opskriften på nudelsalat med peanutbuttersauce og kokos-tigerrejer

Nudelsalat med peanutbuttersauce og kokos-tigerrejer

Tid: 35 minutter. Marinering, rejer: Mindst 2 timer, gerne natten over. Ovntid: 10-15 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 250 g tigerrejer (optøede, fra frost) 1 æg 2 dl kokosmel
MARINADE 3 fed hvidløg 1 lille spsk. sambal oelek 5 spsk. olivenolie 4 spsk. fiskesauce saft af ½ limefrugt
NUDELSALAT 250 g nudler ¼ rødkål 4 gulerødder 2 avocadoer 1 håndfuld peanuts 1 håndfuld ristede kokosflager 1 håndfuld mynteblade PEANUTBUTTERSAUCE 1 fed hvidløg saft af 1 limefrugt 2 store spsk. peanutbutter 1 spsk. fiskesauce 1 spsk. sesamolie (kan erstattes af olivenolie) 4-6 spsk. vand LÆS OGSÅ: Laks stegt med soya med nudelsalat

Opskrift - sådan laver du nudelsalat med peanutbuttersauce og kokos-tigerrejer

1. MARINADE: Pil og pres hvidløg. Bland alle ingredienserne til marinaden. Rengør rejerne, hvis de ikke er det i forvejen, men lad halen blive på. Vend rejerne i marinaden, og lad dem marinere mindst 2 timer i køleskabet, gerne natten over. 2. PEANUTBUTTERSAUCE: Pil og pres hvidløg, og rør det sammen med limesaft, peanutbutter, fiskesauce, sesamolie og 2 spsk. vand. Tilsæt evt. en smule mere vand, så dressingen bliver flydende nok til, at den kan vendes i salaten 3. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og skyl dem i koldt vand, så de ikke klistrer sammen. Snit rødkålen meget fint i tynde bånd. Skræl og skær gulerødderne i tynde stave. Bland begge dele med nudlerne i en stor skål. Skær avocadoerne i skiver, og vend dem forsigtigt i salaten sammen med peanutbuttersaucen. Top salaten med peanuts, ristede kokosflager og mynteblade. 4. Tænd ovnen på 180°. Pisk ægget luftigt i en dyb tallerken, og hæld kokosmel i en anden tallerken. Tag rejerne op af marinaden, og vend dem i æg og derefter i kokosmel. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 10-15 minutter, til kokosmelet er gyldent. Fordel rejerne over nudelsalaten, og servér straks.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Fuldkornstærte med rødbede og feta – Få opskriften her

Onsdag: Lasagne med ricottasauce – Få opskriften her

Torsdag: Kyllingeboller i karry – Få opskriften her

Fredag: Pizza med chorizo og broccoli – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også