Hovedretter

Misokylling med nudler

I denne uge står den på lækre simreretter. Her får du opskriften på misokylling med nudler

Misokylling med nudler til 4 personer (30 min)

Til opskriften er der brugt misobouillon, som fås i de fleste større supermarkeder (grøntsagsbouillon kan også sagtens bruges).
 
INGREDIENSER
5 cm frisk ingefær
½ l misobouillon
2 spsk. østerssauce
1 spsk. sojasauce
500 g kyllingefilet
4 gulerødder
2 stilke bladselleri
150 g fuldkornsnudler
1 bundt forårsløg
100 g spidskål
frisk koriander
2 spsk. sesamfrø
 

Opskrift - sådan laver du misokylling med nudler

 
1. Skræl ingefæren. Kog misobouillonen op med ingefær, østerssauce og sojasauce. Lad kyllingefileterne koge i suppen i 6-8 minutter.
 
2. Skræl gulerødderne, og skær dem i fine stave. Rens bladsellerien, og skær den i skiver. Læg gulerodsstave, bladselleri og nudler i suppen, og kog i 5 minutter. Snit forårsløg og spidskål fint, og vend det i den skoldhede suppe lige før servering.
 
3. Anret i dybe tallerkner, og drys med sesamfrø og plukket koriander.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Braiseret oksekød med kokos - Få opskriften her

Lammekødboller i spicy sauce - Få opskriften her

Butternutsquash med bønner - Få opskriften her

Tartiflette med pastinak og bacon- Få opskriften her