Hovedretter

Mexicanske pulled chicken-wraps

Disse wraps er fyldt med spicy mexicansk inspireret kyllingekød. Her får du opskriften på mexicanske pulled chicken-wraps

Mexicanske pulled chicken-wraps 

Tid: 25 minutter. Simretid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
400 g kyllingebrystfilet
2 løg 
3 hvidløg
2 tsk. olivenolie
1 spsk. paprika, gerne røget
1 spsk. tørret oregano
2 tsk. spidskommen
½ tsk. chilipulver
1 dåse hakkede tomater
140 g tomatpuré
2 spsk. hvidvinseddike
salt og friskkværnet peber
 
 
TIL SERVERING
4-8 tortillapandekager
2 modne avocadoer
1 hovedsalat
cremefraiche 18 %
 
PRØV OGSÅ: Wraps med laks og lime
 

Opskrift - sådan laver du mexicanske pulled chicken-wraps 

1. Pil og hak løg og hvidløg. Svits det i olie i en gryde, til løgene bliver klare. Tilsæt alle krydderierne, og lad dem svitse med. Rør hakkede tomater og tomatpuré i. Læg kyllingefileterne i gryden, og rør rundt, så de er dækket af tomatsauce. Lad det simre under låg i 30 minutter, til kødet er helt mørt. Tag derefter kyllingefileterne op af gryden, og riv kødet fra hinanden med 2 gafler. Læg kødet tilbage i gryden; rør rundt, og smag til med hvidvinseddike, salt og peber.
 
2. SERVERING: Lun tortillapandekagerne. Flæk avocadoer, fjern stenen, og skær avocadokødet i tern. Skyl og pluk salaten. Fyld pandekagerne med pulled chicken, avocado, salat og cremefraiche.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Gulerodssuppe med ingefær og rugbrødsknas – Få opskriften her

Onsdag: Æggekage med chorizo og græskar – Få opskriften her

Torsdag: Sesam-laks med citronpasta og ærter – Få opskriften her

Fredag: Serranosvøbte koteletter i fad – Få opskriften her

Læs mere om: