Hovedretter

Lun linsesalat med honningbagt feta

Prøv at bage feta hel sammen med en smule olivenolie, honning og rosmarin. Osten bliver lækkert blød og får en karamelliseret overflade. Her får du opskriften på lun linsesalat med honningbagt feta

Lun linsesalat med honningbagt feta 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
500 g gulerødder
1 spsk. olivenolie
salt
400 g belugalinser
300 g frisk grønkål
200 g rosenkål
1 håndfuld mandler
kerner af 1 granatæble
 
 
HONNINGBAGT FETA
150 g feta (i ét stykke)
1 spsk. olivenolie
1 spsk. honning
1 lille håndfuld frisk rosmarin
friskkværnet peber
 
DRESSING
1 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
2 spsk. æblecidereddike
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. honning
salt og friskkværnet peber
 
TIL SERVERING
surdejsbrød
 
PRØV OGSÅ: Svin i svøb og linsesalat med rodfrugter
 

Opskrift - sådan laver du lun linsesalat med honningbagt feta 

 
1. Tænd ovnen på 200°. Skræl gulerødderne, skær dem i skiver, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend skiverne i olie, drys med salt, og sæt bagepladen i ovnen i 30 minutter, indtil skiverne er møre og lidt sprøde. Kog belugalinser i ca. 20 minutter i letsaltet vand – pas på, de ikke koger ud. Lad al væsken fordampe fra gryden ved at fjerne låget de sidste 5 minutter.
 
2. DRESSING: Pres hvidløget, og rør eller ryst alle ingredienserne til dressingen sammen.
 
3. HONNINGBAGT FETA: Læg fetaen i et lille ovnfast fad, og dryp olivenolie og honning over. Læg rosmarinkviste ved, og kværn peber over. Sæt fadet i ovnen i 15 minutter, så fetaen bliver gylden i overfladen.
 
4. Riv grønkålsbladene af stilkene; skyl dem grundigt, og læg dem i en stor skål. Hæld dressingen over, og massér derefter kålen i 5 minutter, indtil fibrene nedbrydes, og kålen bliver blød. Rens rosenkålene, og skær dem i tynde skiver. Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft. Bland i salaten sammen med granatæblekerner, belugalinser og bagte gulerodsskiver, og vend rundt. Anret med feta øverst, og servér straks.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

 

Tirsdag: Kylling i wok med edamamebønner og peanutbuttersauce – få opskriften her

Onsdag: Jordskokkesuppe med bacon-bønne-drys – få opskriften her

Torsdag: Lammesatay og blomkålssalat med abrikos og peanuts – få opskriften her

Fredag: Tunbøffer med ærtemos og wasabi-glaze – få opskriften her

 
Læs mere om: