Hovedretter

Linselasagne med aubergine og gulerødder

I denne lasagne er kødet udskiftet med røde linser, men smagen er stadig helt i top.

Forberedelsestid: 20 min
Tilberedelsestid: 25 min
Tid i alt: 1 t og 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

2 løg
4 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie til stegning
1 aubergine
2 gulerødder
Salt og peber
1 spsk. tørret basilikum
1 spsk. tørret oregano
2 dåser hakkede tomater
140 g koncentreret tomatpuré
½ l grøntsagsbouillon
2 dl tørrede røde linser
1 dl chiafrø
2 spsk. rødvinseddike
Lasagneplader
1 kugle frisk mozzarella (125 g)
½ l mornaysauce

TIL SERVERING

1 håndfuld frisk timian
125 g blandet grøn salat
 

Opskrift - sådan laver du linselasagne med aubergine og gulerødder

Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Svits dem i olie i en stor gryde. Skyl auberginen, skær den i små tern, og lad dem stege med i gryden, indtil ternene er gyldne og møre. Skyl og riv squash, skræl og riv gulerødderne, og vend begge dele i gryden. Krydr godt med salt, peber, basilikum og oregano, og lad det stege, indtil grøntsagerne falder sammen, bliver let gyldne, og væden er fordampet. Det tager tid, men hav tålmodighed, for det gør saucen ekstra smagfuld. Hæld hakkede tomater, tomatpuré, bouillon, røde linser og chiafrø i gryden. Rør grundigt rundt, og lad linsesaucen simre i 20 minutter. Smag til med rødvinseddike. Tænd ovnen på 200°. Læg et lag af linsesauce i bunden af et stort ovnfad. Læg et lag lasagneplader ovenpå. Top med et lag mornaysauce. Fortsæt med at lægge linsesauce, lasagneplader og mornaysauce i lag, til alt er brugt. Drys til sidst med mozzarella revet i mindre stykker, og bag lasagnen i 35-40 minutter, til lasagnepladerne er møre. Pynt med timian, og servér med grøn salat
 
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
 
Læs mere om: