Kyllingelår med ovnbagte kartofler og whiskysauce
Mad

Kyllingelår med ovnbagte kartofler og whiskysauce

9. marts 2020
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
En rigtig klassiker! Kylling og kartofler smager vidunderligt med en hjemmelavet whiskysauce.
35 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 hele kyllingelår
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

OVNBAGTE KARTOFLER

  • 1 kg kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt

WHISKYSAUCE

  • 100 g smør
  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 2 tsk. tørret rosmarin
  • 1 dl whisky
  • 2½ dl piskefløde
  • 2 tsk. rørsukker
  • Salt og peber

TIL SERVERING

  • 200 g ærter fra frost

Opskrift - sådan laver du kyllingelår med ovnbagte kartofler og whiskysauce

  1. Ovnbagte kartofler: Tænd ovnen på 200°. Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i både. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie og salt. Bag kartoflerne i ovnen i 35 minutter.
  1. Læg kyllingelårene i et ovnfast fad. Dryp olivenolie over, og drys med salt og peber. Steg dem i ovnen i 30 minutter, til skindet er sprødt, og kødet er gennemstegt.
  2. Whiskysauce: Smelt smør i en gryde. Tilsæt tomatpuré og rosmarin, og rør godt rundt. Hæld whisky i gryden, og lad det simre et par minutter, så alkoholen fordamper. Tilsæt fløde, og bring saucen i kog. Smag til med sukker, salt og peber. Tag gryden af varmen indtil servering.
  3. Til servering: Giv de grønne ærter et hurtigt opkog. Servér kyllingelår med ovnbagte kartofler, grønne ærter og whiskysauce.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også