Hovedretter

Kyllingekødboller med pasta og tomatsauce

Madplan for uge 28: Ugens fredagsopskrift er kyllingekødboller med pasta og tomatsauce. Få opskriften her

Kyllingekødboller med pasta og tomatsauce til 4 personer

Hakket kyllingekød giver lette, lækre kødboller, som her får smag fra persille og parmesan. 
Tid: 30 minutter. 
 
DET SKAL DU BRUGE 
500 g hakket kyllingekød
1 spsk. solsikkeolie
salt og friskkværnet peber
1 tsk. tørret oregano
1 håndfuld friskhakket persille
50 g friskrevet parmesan
2 æg
50 g brødkrummer (af daggammelt hvedebrød)
olie til stegning
 
TOMATSAUCE
500 g tomater
1 løg
4 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie til stegning
1 dåse hakkede tomater
2 tsk. tørret oregano
salt og friskkværnet peber
½ dl hvid balsamicoeddike
 
PASTA
3 friske lasagneplader
salt
1 spsk. olivenolie
 
TOMATSALAT
400 g cocktailtomater
1 kugle frisk mozzarella
½ bundt basilikum
 
TIL SERVERING
½ bundt basilikum
parmesanflager
 

Opskrift - sådan laver du kyllingekødboller med pasta og tomatsauce

 
1. Rør kyllingekødet sammen med olie, salt, peber, oregano, persille, parmesan, æg og brødkrummer. Form farsen til kødboller på størrelse med golfbolde. Lad dem hvile på køl.
 
2. Tomatsauce: Skyl tomaterne, og skær dem i kvarter. Pil og hak løget. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i skiver. Steg løg og hvidløg i olie i en stor gryde ved svag varme, til de er klare. Tilsæt friske tomater og tomater fra dåse. Krydr med oregano, salt og peber, og bring i kog. Lad saucen simre ved svag varme i 15 minutter. Smag til med balsamico og evt. mere salt og peber.
 
3. Pasta: Skær lasagnepladerne i 3 cm brede skiver. Kog dem i en gryde med letsaltet vand og olie i 6 minutter. Hæld vandet fra, og lad dem dryppe af i en sigte.
 
4. Brun kødbollerne godt på i olie på en stor pande. Læg dem ned i tomatsaucen, og lad dem småkoge i 10 minutter.
 
5. Tomatsalat: Skyl tomaterne, og skær dem i grove tern. Riv mozzarella i grove stykker, og drys dem over tomaterne sammen med friskhakket basilikum.
 
6. Servering: Anret pastaen med tomatsauce og kødboller ovenpå. Drys med basilikum og parmesanflager. Servér tomatsalaten til.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Marineret kalvecuvette med couscoussalat - Få opskriften her

Tirsdag: Lammekofta med myntesalat og halve bagte kartofler - Få opskriften her

Onsdag: Skindstegt sandart med spidskål og urtekartoffelmos - Få opskriften her

Torsdag: Hakkebøf med grove fritter, chilimayonnaise og grøn salat - Få opskriften her