Mad
8. november 2018

Kyllingebryst med serrano og waldorfsalat

En klassisk waldorfsalat er herligt tilbehør til alle typer stegt kød. Her får du opskriften på kyllingebryst med serrano og waldorfsalat
Af: Emma Martiny
Kyllingebryst med serrano og waldorfsalat

Foto: Winnie Methmann

En klassisk waldorfsalat er herligt tilbehør til alle typer stegt kød. Her får du opskriften på kyllingebryst med serrano og waldorfsalat
20 min4 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 kyllingebrystfileter
  • 8 skiver serranoskinke
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

WALDORFSALAT

  • 4 stilke bladselleri
  • 2 æbler
  • 300 g stenfri vindruer
  • 75 g valnøddekerner

YOGHURTDRESSING

  • skal og saft af ½ usprøjtet citron
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 1 dl piskefløde
  • 1 tsk. honning
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • groft brød
Annonce

Opskrift - sådan laver du kyllingebryst med serrano og waldorfsalat

1. Tænd ovnen på 175°. Dryp olie over kyllingefileterne, krydr med salt og peber, og vikl 2 skiver serranoskinke omkring hver af dem. Læg kyllingefileterne i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter, indtil de er gennemstegte, og skinken er sprød. 2. WALDORFSALAT: Rens og skær bladselleri i tynde skriver. Skyl og skær æbler uden kernehus i tern. Skyl og halvér vindruerne, og bland dem sammen med bladselleri og æbler i en skål. Rist valnøddekernerne let på en tør pande, og stil dem til side. 3. YOGHURTDRESSING: Riv citronskallen fint, og pres citronsaften. Rør skal og saft sammen med de øvrige ingredienser, og vend dressingen i waldorfsalaten. 4. SERVERING: Top waldorfsalaten med de ristede valnøddekerner, og servér med kylling og groft brød. Få indkøbslisten til hele ugen her

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.