Italiensk suppe med skært oksekød
Hovedretter

Italiensk suppe med skært oksekød

En suveræn suppe at servere på kolde vinterdage, hvor man har lyst til simremad, men ikke kan vente i timevis. Her får du opskriften på italiensk suppe med skært oksekød

Forberedelsestid: 20 min
Tilberedelsestid: 1 t
Tid i alt: 1 t og 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g skært oksekød i mundrette stykker
200 g pancetta (eller bacon)
2 løg
5 fed hvidløg
500 g kartofler
500 g rødbeder eller andre rodfrugter
salt og friskkværnet peber
smør til stegning
4 laurbærblade
1 håndfuld frisk timian
1 håndfuld frisk rosmarin
5 dl rødvin
2 dåser hakkede tomater
140 g koncentreret tomatpuré
½ l oksebouillon

TIL SERVERING

groft brød

Opskrift - sådan laver du italiensk suppe med skært oksekød

 
Tag kødet ud af køleskabet. Skær pancetta i tern. Pil løg, og hak dem fint. Pil og pres hvidløg. Skræl kartofler og rødbeder, og skær dem i grove tern. Sæt de klargjorte grøntsager til side. Krydr kødet godt med salt og peber, og brun det i smør i en gryde. Tag kødet op af gryden. Steg pancetta-ternene sprøde i gryden. Tilsæt alle grøntsagerne sammen med laurbærblade, timian og rosmarin. Krydr med salt og peber, og lad det hele stege, indtil grøntsagerne begynder at tage farve, og løgene bliver gennemsigtige. Læg kødet tilbage i gryden, og hæld rødvin, hakkede tomater, tomatpuré og oksebouillon ved. Rør rundt, læg låg på gryden, og lad retten simre i 1 time. Servér suppen med groft brød.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Dampet torsk med græskar og feta - Få opskriften her

Tirsdag: Fyldte auberginer med quinoa og romesco - Få opskriften her

Onsdag: Massaman chicken curry - Få opskriften her

Torsdag: Blomkålstærte med champignon - Få opskriften her