Hovedretter

Indiske lammefrikadeller med spinat og raita

Denne uges hverdagsopskrifter byder på lækre retter med frikadeller fra alverdens lande. Her får du opskriftern på indiske lammefrikadeller med spinat og raita

Indiske lammefrikadeller med spinat og raita til 4 personer

Lammekød giver frikadellerne en delikat smag, men du kan evt. bruge hakket oksekød i stedet
 
INGREDIENSER
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
500 g frisk spinat
olie til stegning
600 g hakket lammekød
1 spsk. garam masala
salt og friskkværnet peber
1 æg
 
RAITA
1 bundt radiser
½ agurk
2½ dl yoghurt naturel
saft af 1 citron
frisk mynte
 
TILBEHØR
ris (beregn 1 dl rå ris pr. person)
naanbrød
 

Opskrift - sådan laver du indiske lammefrikadeller med spinat og raita

 
1. Tilbehør: Kog ris efter anvisning på pakken.
 
2. Hak skalotteløg og hvidløg fint. Skyl og tør spinaten. Svits løg og hvidløg i olie på en pande i et par minutter. Tilsæt spinaten, og lad den stege med, til den falder sammen. Tryk spinaten fri for væde i en si. Rør lammekødet med garam masala, salt og peber. Rør æg, spinat og løg i farsen, og form den til flade kødboller. Fordel kødbollerne i en bradepande smurt med olie. Steg dem i en 200° varm ovn i 12-15 minutter, til de er gennemstegte.
 
3. Raita: Rens radiserne, og skær dem i skiver. Flæk agurken på langs; fjern kernerne, og skær agurken i små tern. Rør yoghurt sammen med radiser og agurk. Smag til med citronsaft og friskhakket mynte.
 
4. Servér lammefrikadellerne med raita, kogte ris og lunet naanbrød.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mellemøstlige oksefrikadeller med kikærter - Få opskriften her

Vietnamesiske kyllingefrikadeller - Få opskriften her

Sydamerikanske fiskefrikadeller med avocadosalsa - Få opskriften her

Italienske frikadeller med grøntsagsspaghetti - Få opskriften her