Hovedretter

Indisk curry med oksekød og grøntsager

Hvor stærk foretrækker du din curry? Skru op for styrken ved at tilsætte mere currypaste eller friskhakket chili. Her får du opskriften på indisk curry med oksekød og grøntsager

Indisk curry med oksekød og grøntsager til 4 personer

Tid: 40 minutter.
 
DET SKAL DU BRUGE TIL INDISK CURRY
500 g oksekød i strimler
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. olie til stegning
2 cm frisk ingefær
1 spsk. garam masala
1 spsk. spidskommen
ca. 1 spsk. rød currypaste
1 dåse flåede tomater
200 g butternutsquash
salt og friskkværnet peber
1 squash
1 rød snackpeberfrugt
 
TILBEHØR
4 dl ris
 
TIL SERVERING
¼ bundt frisk koriander
mangochutney
 
TILBEHØR
Ris
 
 

Opskrift - sådan laver du indisk curry med oksekød og grøntsager 

 
1. Pil og hak løg og hvidløg, og steg det i olie i en gryde. Skyl og hak ingefær fint. Bland ingefær, garam masala, spidskommen og currypaste med den stegte løgblanding i gryden, og steg videre i nogle minutter. Tilsæt kødet,
og brun det godt på alle sider. Tilsæt flåede tomater, og skru ned for varmen. Skær skrællen af butternutsquashen, flæk den, og fjern kernerne. Skær butternutsquashen i mindre stykker, og kom dem i gryden. Lad retten simre under låg i 20 minutter. Smag til med salt og peber, og justér evt. konsistensen med ½-1 dl vand.
 
2. Skyl squashen, og skær den i grove stykker. Rens peberfrugten, og skær den i tern. Lad squash og peberfrugt koge med i retten de sidste 3 minutter.
 
3. Servering: Servér indisk curry med kogte ris, plukket koriander og mangochutney.
 
TIP: Du får butternutsquash i overskud. Skær i stave, og steg dem i ovnen ved 200° i 30 minutter – så har du lækre græskarfritter.
 

 

Mandag: Bagt laks med ingefær og quinoasalat - Få opskriften her

Tirsdag: Lammeburger med hummus og stegt aubergine - Få opskriften her

Onsdag: Suppe med kylling og perlespelt - Få opskriften her

Torsdag: Koteletter med pandestegte kartofler og æbler - Få opskriften her