Aftensmad

Den nemmeste hjemmerørte tatar

af Timm Vladimir 28. april 2015
Foto: Columbus Leth
Noget af det mest hippe, du kan spise for tiden, er tatar. Selv de fineste restauranter som Noma og Geranium serverer det. Få opskriften på Timm Vladimirs hjemmerørte tatar her

Nem hjemmerørt tatar til 2 personer

— med kapers og krydderurter

Tid: 20 minutter. 

DET SKAL DU BRUGE 150 g okseinderlår 1 lille skalotteløg 1 spsk. kapers en håndfuld forskellige  krydderurter, f.eks. purløg, persille og estragon 1 usprøjtet citron 1-2 tsk. dijonsennep olivenolie salt og friskkværnet peber   TIL SERVERING 2 radiser krydderurter, f.eks. estragon og rødbedespirer 2 æggeblommer 2 tynde skiver rugbrød  

Opskrift: Nem hjemmerørt tatar 

  1. Hak kødet helt fint. 
  2. Pil løget. Hak løg, kapers og urter, og rør det i kødet.
  3. Smag kødet til med lidt citronsaft og citronskal, sennep, olie, salt og peber.
  4. Der skal være god balance mellem sødt, salt og surt, og det er vigtigt at kødet stadig smager igennem.
  5. Lad evt. tataren hvile lidt på køl.

Servering:

  1. Rens radiserne, og skær dem i helt tynde skiver.
  2. Anret tataren og pynt med radiser og krydderurter.
  3. Læg en rå æggeblomme på — prik til den med en gaffel, så den flyder ud lige før retten serveres. 
  4. Servér med ristet rugbrød.
  PRØV OGSÅ: Laksetatar med lime, spinat og lakridsbrød