Helstegt kylling og flødekartofler med parmesan
Hovedretter

Helstegt kylling og flødekartofler med parmesan

Den hele kylling bliver mør og saftig, og med flødekartofler til har du et lækkert fredagssmåltid. Her får du opskriften på helstegt kylling og flødekartofler med parmesan

Forberedelsestid: 30 min
Tilberedelsestid: 1 t
Tid i alt: 1 t og 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

1 hel kylling
olivenolie
salt og friskkværnet peber

FLØDEKARTOFLER

1 kg kartofler
5 dl piskefløde
100 g friskrevet parmesan
1 tsk. friskrevet muskatnød
1 håndfuld frisk timian
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

125 g blandet grøn salat

Opskrift - sådan laver du helstegt kylling og flødekartofler med parmesan 

 
1. Tag kyllingen ud af køleskabet mindst 30 minutter før tilberedning. Tænd ovnen på 200°. Gnid kyllingen med olie, salt og peber, og sæt den på en rist med et fad under. Steg kyllingen i ovnen i 50-60 minutter, til kødet er gennemstegt, og skindet er sprødt.
 
2. FLØDEKARTOFLER: Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver, gerne med et mandolinjern. Fordel dem i et ovnfast fad. Rør fløde, parmesan, muskatnød, timianblade, salt og peber sammen i en skål, og hæld blandingen over kartoflerne. Sæt fadet i ovnen i 40 minutter (sammen med kyllingen), til overfladen er flot gylden.
 
3. SERVERING: Skyl og tør salaten. Servér den helstegte kylling med flødekartofler og salat.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Salat med lakserillette og rugbrødschips - Få opskriften her

Tirsdag: Vietnamesiske pandekager med fyld (banh xeo) - Få opskriften her

Onsdag: Skipperlabskovs med lam og lynsyltet rødbede - Få opskriften her

Torsdag: Quinoatærte med blomkål og bacon - Få opskriften her