hakkebøffer
Mad

Hakkebøffer med bagte rødbeder og marinerede hvide bønner

24. februar 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Bønner og rugbrødscroutoner får salaten til at mætte godt og længe. Her får du opskriften på hakkebøffer med bagte rødbeder og marinerede hvide bønner
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk. rapsolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber

RØDBEDE-BØNNE-SALAT

  • 4 rødbeder
  • 1 dåse hvide bønner
  • 1 bundt frisk estragon
  • 3 spsk. rapsolie
  • 2 spsk. æbleeddike
  • salt og friskkværnet peber

RUGBRØDSCROUTONER

  • 2 skiver groft rugbrød
  • 1 spsk. rapsolie
  • salt

1. RØDBEDE-BØNNE-SALAT: Skrub rødbederne, og kog dem med skræl på i letsaltet vand, til de er møre. Pil skrællen af, og skær rødbederne i grove stykker. Hæld væden fra bønnerne, og skyl dem. Pluk estragon, og bland bønner, estragon og rødbeder. Rør en dressing af olie, eddike, salt og peber. Vend dressingen i salaten.

2. RUGBRØDSCROUTONER: Smuldr rugbrød i mindre stykker. Steg dem sprøde i olie på en pande. Krydr med salt. Drys dem over salaten lige før servering.

3. Del kødet i 4 kugler, og form dem til bøffer. Steg dem i olie på en pande ved høj varme i 3 minutter på hver side, til de er lysebrune. Krydr med salt og peber, skru ned for varmen, og steg bøfferne i 6-10 minutter, til de er færdigstegte. Servér bøfferne med rødbede-bønne-salat.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Wraps med andebryst og sesammarineret grønt - Få opskriften her

Læs også