Gulerodssuppe med sort quinoa
Hovedretter

Gulerodssuppe med sort quinoa

Quinoa er sundt knas og fremragende topping til din suppe, så grib skeen og nyd den orangefarvede hyggemad bid for bid. Her får du opskriften på gulerodssuppe med sort quinoa

Tid i alt: 25 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

½ kg gulerødder
2 løg
3 fed hvidløg
4-5 cm frisk ingefær
1 spsk. smør til stegning
1 l grøntsags- eller hønsebouillon
2 dl piskefløde
salt og friskkværnet peber

TILBEHØR

2 dl sort quinoa

TIL SERVERING

1 dl cremefraiche 18 %
frisk basilikum

Opskrift - sådan laver du gulerodssuppe med sort quinoa 

 

1. Skræl gulerødder, og skær dem i skiver. Steg dem i smør i en gryde. Pil og hak løg groft. Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær fint. Steg løg, hvidløg og ingefær sammen med gulerødderne, indtil løgene er klare. Tilsæt bouillon, og lad suppen simre i 15 minutter, indtil gulerødderne er helt møre.
 
2. TILBEHØR: Skyl quinoa i en sigte, og kog den i en gryde med 4 dl letsaltet vand i ca. 20 minutter.
 
3. Blend suppen med en stavblender, og rør fløde i. Smag til med salt og peber
 
4. SERVERING: Anret suppen i skåle, og top med cremefraiche, quinoa og basilikumblade.