Hovedretter

Græsk lammegryde med spinat og citronsauce

Denne uges hverdagsopskrifter byder på nemme retter med æg. Her får du opskriften på græsk lammegryde med spinat og citronsauce

Græsk lammegryde med spinat og citronsauce til 4 personer

Tid: 30 min. Stegetid: 50-60
 
Når den let syrlige sauce piskes op med æg, bliver den luftig og cremet.
 
INGREDIENSER
ca. 800 g lammebov, -kølle eller -culotte
1 løg
1½ spsk. olie til stegning
salt og friskkværnet peber
5-6 dl vand eller lys bouillon
350 g frisk spinat
1 bundt dild
skal og saft af 2 usprøjtede citroner
1 helt æg
1 æggeblomme
2 tsk. majsstivelse
 
TILBEHØR
groft brød eller kogte ris
 

Opskrift - sådan laver du græsk lammegryde med spinat og citronsauce 

 
1. Skær kødet i grove tern uden for meget fedt og sener. Pil og hak løget. Varm en tykbundet gryde godt op, og kom kødet i. Rør, til det holder op med at væske. Tilsæt olie, løg, salt og peber, og svits det i 5 minutter. Hæld vand eller bouillon over, og bring i kog. Lad det simre under låg 45-60 minutter, til kødet er mørt.
 
2. Skyl og tør spinaten. Hak dilden groft. Riv og pres citronerne. Pisk æg, æggeblomme, majsstivelse, citronskal og citronsaft godt sammen med elpisker. Tag kødet op, og si den varme kødsuppe. Pisk suppen i æggemassen, og hæld det tilbage i gryden. Varm op under piskning, til saucen bliver tyk. Den skal kun lige nå kogepunktet. Skru helt ned. Vend kød og spinat i, og varm retten igennem. Vend dild i (gem lidt til pynt), og smag til med salt og peber.
 
3. Drys med hakket dild, og servér med brød eller ris.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tortilla med chorizo og peberfrugt - Få opskriften her

Rodfrugtrøsti med vagtelspejlæg - Få opskriften her

Musaka med grøntsager - Få opskriften her

Bondesalat med ægge-parmesan-dressing - Få opskriften her