Hovedretter

Fiskesuppe med muslinger, rejer, kartofler og bacon

Skaldyr har kort tilberedningstid, så denne delikate suppe står lynhurtigt klar på bordet.. Her får du opskriften på fiskesuppe med muslinger, rejer, kartofler og bacon

Fiskesuppe med muslinger, rejer, kartofler og bacon til 4 personer

Tid: 30 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL FISKESUPPE
4 kartofler
8 tigerrejer
12 kammuslinger
2 dl vand
2 dl hvidvin
4 stilke timian
4 stilke bredbladet persille
1 fennikel
½ l piskefløde
salt og friskkværnet peber
 
TIL SERVERING
200 g bacon i tern
lidt timian
groft brød
 
Er du vild med fiskesuppe? Så vil du sikkert også synes om en dampende varm grøn thai-suppe med rejer. Få opskriften her

 

Opskrift - sådan laver du fiskesuppe med muslinger, rejer, kartofler og bacon

 
1. Skræl kartoflerne, og kog dem møre. Pil rejerne (hvis de er med skal). Bring vand, vin, timian og persille i kog i en gryde, og lad rejer og kammuslinger koge heri i 5 minutter under låg. Tag kammuslinger og rejer op. Rens fenniklen, og skær den i tynde skiver. Lad den koge med i gryden sammen med fløde i 15 minutter. 
 
2. Smag til med salt og peber. Skær de kogte kartofler i skiver, og læg dem i suppen. Fordel rejer og kammuslinger i 4 suppeskåle, og hæld suppen over.
 
3. Servering: Rist bacon helt sprød på en pande; knæk det i mindre stykker, og drys over suppen sammen med timian. Servér med groft brød.
 
TIP: Hvis du har en rest kogte kartofler i overskud fra en anden dag, kan de nemt bruges i suppen.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pizza med kødsauce, peberfrugter og chili - få opskriten her

Onsdag: Kyllingelår med blomkåls-crumble og blomkålsmos - få opskriten her

Torsdag: Kåldolmere med feta, ricotta og sprød salat - få opskriten her

Fredag: Mørbrad med oliventapenade og ovnbagte rodfrugter - få opskriten her