Fiskesuppe med knoldselleri og fennikel
Hovedretter

Fiskesuppe med knoldselleri og fennikel

Den lyse fiskesuppe varmer på en kølig dag og indeholder masser af gode grøntsager. Her får du opskriften på fiskesuppe med knoldselleri og fennikel

Forberedelsestid: 30 min
Tilberedelsestid: 25 min
Tid i alt: 55 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g kulmulefilet uden skind og ben
500 g knoldselleri
2 fennikler
2 porrer
25 g smør til stegning
7 dl fiskebouillon
3 dl hvidvin
1½ dl piskefløde
½ citron
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

godt brød

Opskrift - sådan laver du fiskesuppe med knoldselleri og fennikel 

 
Skræl knoldselleri, og skær den i tern. Rens fennikler, og skær dem i tynde skiver fra top til bund (gem den grønne top til pynt). Rens porrerne, og skær de grønne blade fra. Skær den hvide del af porrerne i tynde skiver, og steg dem i smør i en gryde, indtil porrerne bliver klare (de må ikke blive brune). Tilsæt knoldselleritern og fennikel, og lad det stege med et par minutter. Hæld fiskebouillon og hvidvin i gryden, og lad suppen koge op. Lad det simre i 20 minutter, til grøntsagerne er møre. Skær kulmulefileterne i pæne stykker, og læg dem i gryden. Læg låg på, og damp fisken i ca. 5 minutter. Hæld fløde i suppen, kog op, og tag gryden af varmen. Smag til med citronsaft, salt og peber, og servér suppen med brød til.
 
TIP: Erstat fiskebouillon med fond, hvis du kan få det hos din fiskehandler.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Asiatisk nudelsalat med and - Få opskriften her

Onsdag: Broccolifrikadeller med vilde ris og fetadip - Få opskriften her

Torsdag: Græsk bønnefad med tzatziki - Få opskriften her

Fredag: Kyllingelår med knuste kartofler og pesto - Få opskriften her