Falafelburger med tahindressing
Aftensmad

Falafelburger med tahindressing

19. april 2018Opdateret 3. april
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Giv din burger mellemøstligt præg med sprøde falafelbøffer og dressing med honning og citron. Her får du opskriften på falafelburger med tahindressing
30 min4 personer
Tid i alt 1 t og 5 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g tørrede kikærter
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 mellemstore kartofler
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 2 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. lys tahin (sesampasta)
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • olivenolie

TAHINDRESSING

  • 1 fed hvidløg
  • ½ dl tahin
  • 1 tsk. honning
  • saft af ½ citron
  • salt og friskkværnet peber
  • ½-1 dl vand

TIL SERVERING

  • 1 rødløg
  • 1 salathoved
  • 2 modne avocadoer
  • 4-8 burgerboller

Opskrift - sådan laver du falafelburger med tahindressing

De tørrede kikærter skal stå i blød i 20 timer. Køber du kikærter på dåse, kan de hældes direkte i retten uden at sættes i blød. 1. Sæt kikærterne i blød i en stor skål med vand i 20 timer i køleskabet. Skyl og afdryp dem i en sigte. Tænd ovnen på 190°. Pil og hak løg. Pres hvidløg. Skræl kartoflerne, og riv dem fint. Skyl persillen. Blend løg, hvidløg og kartofler sammen med kikærter, persille, citronsaft, tahin, spidskommen, salt og bagepulver i en foodprocessor, så du får en grov dej. Fugt hænderne med olie, og form bøffer af dejen. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og steg bøfferne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne og sprøde. 2. TAHINDRESSING: Rør presset hvidløg sammen med tahin, honning, citronsaft, salt og peber. Rør gradvist vand i, til konsistensen bliver flydende. Smag dressingen til, så den er både salt, sød og syrlig. 3. SERVERING: Pil rødløget, og skær det i tynde ringe. Skyl og pluk salaten. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Lun burgerbollerne, og fyld dem med løg, salat, falafelbøf og tahindressing. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også