Hovedretter

Chili-mynte-krydret lammeculotte med kokosris

Pep påskelammet op med suveræne smagsnoter fra det fjerne Østen!

2 lammeculotter af 400 g
1 limefrugt skåret i små, halve både
4 små røde chilier
4 spsk. skåret mynte
Havsalt og friskkværnet peber

DRESSING:
2 spsk. muscovadosukker
3 spsk. jordnøddeolie
4 spsk. risvineddike
1 spsk. fiskesauce
Saft og skal af 1 limefrugt
1 rød chili i tynde skiver
4 spsk. fintskåret mynte

SALAT:
4 forårsløg i tynde skiver
150 g sugar snaps skåret i lange tynde skiver
2 små gulerødder skåret i lange tynde stænger
Mynteblade og skåret mynte

KOKOSRIS:
1 dåse kokosmælk, 400 ml
2 dl vand
4 dl jasminris
4 kardemommefrø
Lidt salt

Ris fedtkanten på lammeculotterne, og steg dem på en glohed pande med fedtsiden nedad, til siden er sprød og gylden. Vend culotterne, og steg dem i 2 minutter på den anden side. Læg dem i et ovnfast fad, og fordel de små hele chilifrugter over samt limebåde og mynte, og krydr med salt og peber. Steg culotterne færdige i en 180° varm ovn i ca. 10 minutter. Tag dem ud, og lad dem hvile i 5 minutter, inden du skærer dem i skiver.

Bland ingredienserne til dressingen, og hæld lidt over lammeculotterne, når du tager dem ud af ovnen. Vend forårsløg, sugar snaps, gulerødder og mynte med resten af dressingen.

Kom kokosmælk, vand, ris, kardemommefrø og salt i en gryde, og bring det i kog. Skru ned for varmen, og lad risene simre i 12 minutter ved svag varme under låg. Sluk for varmen, og lad dem stå i 10 minutter. Servér kødet med ris, marinerede grøntsager og kokosris.

RELATEREDE LINKS

 

Abrikoskage med ostecreme Krebsehalesalat Sophie Dahls frydefulde fristelser
Abrikoskage
med ostecreme
Krebsehale-salat Køb kogebøger
i FEMINAs shop

 

Læs mere om: