Hovedretter

Butternutsquash med bønner

I denne uge står den på lækre simreretter. Her får du opskriften på butternutsquash med bønner

Butternutsquash med bønner til 4 personer (30 min)

Butternutsquash tilhører græskarfamilien og har en lækker smag af – ja, smør og nødder.
 
INGREDIENSER
2 løg
1 fed hvidløg
300 g butternutsquash
300 g kartofler
2 spsk. olivenolie til stegning
1 spsk. spidskommen
½ tsk. tørrede chiliflager 
3 dl grøntsagsbouillon
1 dåse blandede bønner (400 g)
1 bundt koriander
1 bundt mynte
 
SYLTET RØDLØG
1 rødløg
saft af 1 citron
1 tsk. salt
 
TIL SERVERING
4 tortillaer
2 dl græsk yoghurt
2 spsk. sorte sesamfrø
 

Opskrift - sådan laver du butternutsquash med bønner

 
1. Syltet rødløg: Pil rødløget, og skær det i fine både. Vend det med citronsaft og salt i en skål, og lad det trække lidt.
 
2. Stegt butternutsquash: Pil løgene, og skær dem i fine tern. Hak hvidløg. Skyl butternutsquashen. Flæk den på langs, fjern kernerne, og skær resten i tern (med skallen på). Skræl kartofler, og skær dem i tern. Opvarm olie på en sauterepande. Svits løg, hvidløg, spidskommen og chiliflager, til løget bliver klart. Tilsæt butternutsquash og kartofler, og steg i nogle minutter. Hæld bouillon ved, og læg låg på. Kog retten i 15 minutter, til alt er mørt. Hæld vandet fra bønnerne, og vend dem i retten. Skru ned for varmen, og kog i 5 minutter. Hak koriander og mynte, og vend det i retten lige før servering.
 
3. Servering: Lun tortillaerne hurtigt på en pande. Servér dem med de stegte grøntsager, syltet rødløg og yoghurt. Drys med sorte sesamfrø.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Braiseret oksekød med kokos - Få opskriften her

Lammekødboller i spicy sauce - Få opskriften her

Tartiflette med pastinak og bacon- Få opskriften her

Misokylling med nudler - Få opskriften her