Hovedretter

Baguette med laks og wasabimayonnaise

Denne uges hverdagsopskrifter byder på lækre hjemmelavede sandwich. Her får du opskriften på baguette med laks og wasabimayonnaise

Baguette med laks og wasabimayonnaise til 4 personer

Fisk skal vi gerne spise et par gange om ugen, og en lækker sandwich med laks tæller også med i fiskeregnskabet

INGREDIENSER
4 minibaguettes (små flutes)
100 g rucula
1 bakke ærteskud
1 bundt radiser
300 g røget laks i skiver
 
WASABI-MAYONNAISE
75 g god mayonnaise
1-2 tsk. wasabipulver
1 tsk. friskpresset limesaft
salt og friskkværnet peber
 

Opskrift - sådan laver du baguette med laks og wasabimayonnaise

 
1. Wasabi-mayonnaise: Rør mayonnaise, wasabipulver og limesaft godt sammen. Smag til med salt og peber.
 
2. Flæk brødene, og smør med wasabi-mayonnaise. Skyl rucola, ærteskud og radiser. Skær radiserne i tynde skiver. Fordel rucola på brødet sammen med ærteskud, radiser og skiver af røget laks, og servér.
 
TIP: Det sennepsagtige wasabipulver giver mayonnaisen kant. Kig efter det på supermarkedets hylder med sushi-produkter.
 
UGENS ANDRE OPSKRIFTER

BLT-sandwich med hjemmelavet mayo - Få opskriften her

Clubsandwich med rosmarin og hjemmelavet karrydressing - Få opskriften her

Focacciabolle med carpaccio og basilikumpesto - Få opskriften her

Tyrkisk vegetar-wrap med tzatziki og tomatsalsa - Få opskriften her