tikka masala
Hovedretter

Aubergine-tikka masala

Erstat det sædvanlige kyllingekød med aubergine, så den indiske klassiker får en vegetarisk drejning. Her får du opskriften på aubergine-tikka masala

Forberedelsestid: 35 min
Tilberedelsestid: 20 min
Tid i alt: 55 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

2 auberginer
2 dåser kikærter

MARINADE

3 fed hvidløg
1 cm frisk ingefær
2 dl græsk yoghurt
saft af 1 limefrugt
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. paprika
1 tsk. tørrede chiliflager
3 tsk. garam masala
2 tsk. salt

TILBEHØR

4 dl ris

FLØDESAUCE

2 løg
3 fed hvidløg
1 cm frisk ingefær
smør til stegning
50 g mandler
70 g koncentreret tomatpuré
3 dl hønsebouillon
1 tsk. gurkemeje
½ dl piskefløde

TIL SERVERING

1 håndfuld mandler
1 håndfuld bredbladet persille

Aubergine-tikka masala 

 
1. MARINADE: Pil og pres hvidløg, og skræl og riv ingefær fint. Bland alle ingredienserne til marinaden i en stor skål.
 
2. Skyl og skær auberginerne i 1 cm tykke skiver, og vend dem i marinaden. Afdryp kikærter, og vend dem i marinaden. Lad det hele marinere i mindst 30 minutter, dog gerne natten over i køleskabet.
 
3. TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken.
 
4. Tænd ovnen på 225°. Fordel aubergine, kikærter og marinade på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg det i ovnen i ca. 20 minutter, til aubergineskiverne er møre og gyldne.
 
5. FLØDESAUCE: Pil og hak løgene fint. Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær fint. Steg løg, hvidløg og ingefær i smør i en gryde, til løgene bliver klare. Hak mandler helt fint, og tilsæt. Tilsæt også tomatpuré, bouillon og gurkemeje, og lad saucen koge op. Lad den simre i 5 minutter, inden indholdet fra bagepladen vendes i. Varm retten godt igennem, og rør fløden i.
 
6. SERVERING. Rist mandler på en tør pande, og hak dem groft. Skyl persillen, og hak den fint. Pynt retten med persille og hakkede mandler. Servér med ris.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pesto-laks med mandelflager og fritter af søde kartofler – Få opskriften her

Tirsdag: Rugkernesalat med bagte tomater – Få opskriften her

Torsdag: Græske pita-pizzaer med tzatziki og kødboller – Få opskriften her

Fredag: Paella-fad med chorizo og kylling – Få opskriften her