frikadeller
Hovedretter

Asiatiske frikadeller med spidskålssalat

Giv dine frikadeller et ekstra kick med asiatiske krydderier og et dryp af limesaft og soja. Her får du opskriften på asiatiske frikadeller med spidskålssalat

Tid i alt: 1 t og 5 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g hakket kalvekød
2 fed hvidløg
3 forårsløg
1 cm frisk ingefær
skal og saft af 1 usprøjtet limefrugt
et æg
1 spsk. sojasauce
1 spsk. fiskesauce
1 tsk. sambal oelek
1½ dl sesamfrø
smagsneutral olie til stegning

TILBEHØR

4 dl ris, gerne sorte

SPIDSKÅLSSALAT

1 spidskål
1 agurk
2 modne avocadoer
1 bundt koriander
saft af 1 limefrugt
salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du asiatiske frikadeller med spidskålssalat

1. Læg kødet i en skål. Pil og pres hvidløg. Rens og snit forårsløg i tynde skiver. Skræl og riv ingefær. Riv skallen af limefrugten fint. Pres saften af limefrugten. Rør kødet godt sammen med hvidløg, forårsløg, ingefær, limeskal og limesaft, æg, sojasauce, fiskesauce og sambal oelek. Stil farsen på køl i 30 minutter.
 
2. TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken.
 
3. SPIDSKÅLSSALAT: Snit spidskål fint, og læg den i en skål. Skyl agurken, og skær den i tern. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og tag avocadokødet ud. Skær halvdelen af avocadokødet i tern, og læg til side. Blend det resterende avocadokød sammen med halvdelen af agurketernene, koriander og limesaft i en blender, til du får en helt glat dressing. Smag til med salt og peber. Vend dressingen sammen med den snittede spidskål og de resterende agurke- og avocadotern.
 
4. Form farsen til frikadeller. Hæld sesamfrø i en dyb tallerken, og rul frikadellerne i dem. Steg dem i olie på en pande, og servér med ris og spidskålssalat.