Gyros-kyllingewraps
- Kylling: Vend kyllingestrimlerne i gyroskrydderi, salt, peber og olie, og lad det trække i køleskabet.
- Tzatziki: Skyl agurken, og riv den groft. Drys med en smule salt, og afdryp agurken i en sigte.
- Pil og pres hvidløg, og rør det sammen med yoghurt, citronsaft og peber. Pres den sidste væde fra agurken med hænderne, og vend den i yoghurten.
- Steg de gyrosmarinerede kyllingestrimler på en pande ved høj varme.
- Severing: Pil og skær rødløget i tynde både. Skyl tomaterne, og skær dem i skiver. Skyl og tør salaten. Hak mynten groft.
- Fordel kylling, rødløg, tomatskiver, mynte, salat og tzatziki i en stribe i midten af hver tortillawrap, og rul dem sammen.
TIP: Lav dit eget gyroskrydderi ved at blande koriander, spidskommen, paprika, hvidløgspulver, tørret oregano, timian, kanel og en smule chili.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.
Se også
Mad
10 opskrifter på nem og hurtig aftensmad