Forretter

Scrambled eggs med varmrøget laks og spinat

af Susanen Palmqvist 29. marts 2022
Foto: Henrik Freek Christensen
Kom masser af godt fyld i dine scrambled eggs, så de virkelig mætter. Jeg foreslår kartofler, spinat og varmrøget laks, det passer perfekt til de blide æg
2 personer

INGREDIENSER

  • 2 kogte kartofler i terninger
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 150-200 g friske spinatblade
  • 1 stykker varmrøget laks, naturel
  • 6 æg
  • 2 spsk. vand/mælk/fløde
  • 2 spsk. olie til stegning
  • salt og kværnet peber
  • ½ tsk. tørrede chiliflager
  • 1 bdt. purløg, snittet (det halve i og resten til drys)

PYNT

  • 1 bdt. radiser, skyllede
  • snittet purløg

1. Skær kartofler, løg og hvidløg i stykker. Skyl og slyng spinaten, og hak den lidt groft. 2. Del laksen i mindre stykker. Pisk æg og mælk let sammen. Steg løg og kartofler i olie, til de er let gyldne. Vend spinaten i, og rør, til den falder sammen. Vend purløg i, og krydr godt med salt og peber. Tag det af panden, og vask den evt. af. 3. Smelt lidt nyt smør, og hæld æggemassen på. Rør/skub forsigtigt i det, til det lige begynder at stivne i bunden. Fordel grøntsager og laks på midten, og lad det varme igennem ved svagere varme (eller sæt panden i en 180° varm ovn i 8-10 minutter, hvis den kan tåle det). Drys med chiliflager, snittet purløg og radiser. Prøv også: Tærte med 2 slags laks