æggesalat
Forretter

Luksus-æggesalat

Æggesalat er altid et sikkert hit på frokostbordet hos både børn og voksne. Her får du opskriften på en skøn æggesalat i luksusudgave

Tid i alt: 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

6 æg
¼ knoldselleri
1 æble
50 g friskbælgede ærter
8 spsk. yoghurt naturel eller skyr
4 spsk. god mayonnaise
2 tsk. dijonsennep
4 spsk. karry
skal og saft af 1 usprøjtet citron
1 frisk rød chili
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

rugbrød
4 spsk. karse eller brøndkarse

Opskrift - sådan laver du luksus-æggesalat

 

1. Kog æggene, til de er hårdkogte, ca. 8 minutter. Pil æggene, og mos dem med en gaffel, eller del dem på begge ledder i en æggedeler. Skræl selleri, og riv det på den fine side af et rivejern.
Riv også æblet fint. Rør æg, revet selleri og æble sammen med ærter, yoghurt, mayonnaise og sennep i en skål.
 
2. Rist karry let på en tør pande, og vend det i æggesalaten sammen med fintrevet citronskal. Smag til med finthakketchili, citronsaft, salt og peber.
 
3. Hvis du har god tid, kan du lade æggesalaten trække på køl i 30 minutter, så bliver smagen mere intens.
 
4. Anret æggesalaten på rugbrød, pynt med karse eller brøndkarse, og servér.