Forretter

Laksetatar med lime, spinat og lakridsbrød

af Marie Melchior 14. februar 2022
Foto: Line Falck
Sørg for, at laksen er helt frisk, og fortæl fiskehandleren, at den skal serveres rå
6 personer

LAKSETATAR

  • 300 g fersk laks
  • 100 g daddeltomater
  • 1 bundt koriander
  • 1 bundt purløg
  • 6 spsk. olivenolie
  • skal og saft af 2 
  • usprøjtede limefrugter
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 100 g frisk babyspinat
  • 6 skiver landbrød
  • 2 spsk. olivenolie
  • evt. 1 spsk. lakridssalt
  • salt og friskkværnet peber
  • 6 patentglas

1. laksetatar: Læg laksen i fryseren i 24 timer ved ÷20° (anbefales af Fødevarestyrelsen, når laksen skal serveres rå). Tø laksen op, og skær den i små fine tern, mens den endnu er halvfrossen, så er den lettere at skære. Skær tomaterne i kvarter; fjern kernerne, og skær tomaterne i små tern. Bland tomat og laks. Hak koriander og purløg fint, og rør det i lakseblandingen sammen med olivenolie. Skyl limefrugterne, og riv skallen fint. Pres saften. Bland limeskal og limesaft i laksetataren, og krydr med salt og peber. Lad laksetataren trække et par timer på køl før servering.

 

2. Servering: Skyl og tør spinaten. Dryp brødskiverne med olivenolie, og drys evt. lidt lakridssalt på hver brødskive. Rist brødskiverne i en 200° varm ovn i 6-8 minutter, til de er gyldne og sprøde. Dryp spinatbladene med olivenolie, og krydr med salt og peber. Fordel spinaten i bunden af 6 glas, og læg laksetatar ovenpå. Servér med de ristede brødskiver.

 

TIP: Lakridssalt kan købes i delikatesseforretninger, f.eks. på blok18.dk/shop

 

Til den perfekte picnic anbefaler vi

 

HOVEDRET: Kyllingelår med salvie og parmaskinke og kartoffelsalat med asparges - Få opskriften her

DESSERT: Rabarberkompot med jordbær, markroner og hvid chokolade - Få opskriften her