https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1344-julebrunch-snegle.jpg
Mad

Julebrunch: Snegle med chorizo, spinat og ost

11. april 2022
af Louisa Lorang
Foto: Stine Christiansen/Skovdal & Skovdal
De her snegle er dejligt salte og skønne på et brunchbord. Vælg den bløde, let krydrede chorizo, og brug pølsefarsen som fyld i dine snegle. Det er sååå lækkert!
6 personer

INGREDIENSER

  • 3 dl sødmælk
  • 2½ dl piskefløde
  • 25 g gær
  • ¼ dl sukker
  • 2 tsk. salt
  • ca. 750 g mel

FYLD

  • 2 fed hvidløg i tynde skiver
  • 300 g babyspinat
  • salt
  • 300 g fersk chorizo
  • 1-2 tsk. røget paprika
  • 150 g revet Comté eller Primadonna
  • 1 æg, pisket med 2 spsk. koldt vand

1. Lun mælk og fløde til ca. 37°. Opløs gæren i den lune mælk, og rør sukker og salt i. Bland melet i, og ælt dejen grundigt, til den er blank, ca. 5 minutter i røremaskine. Sæt dejen lunt, og lad den hæve i 1 time.

2. Rist imens hvidløgene i lidt olivenolie på en varm pande. De må gerne tage en smule farve. Kom spinat ved, og lad den falde sammen. Krydr med salt, og kom spinaten i en si, så den værste væde kan dryppe fra. Klem farsen ud af pølserne.

3. Rul dejen ud til ca. 40 x 30 cm. Fordel chorizo-fars, spinat, paprika og revet ost på dejen, og rul den til en lang pølse. Skær den i 14-16 stykker. Smør et ovnfast fad. Sæt sneglene i fadet, og pensl med pisket æg.

4. Bag hele balladen i 35-40 minutter ved 175° varmluft, eller til de er gennembagte.

Servér gerne chorizo-sneglene lune.

TIP: Dejen kan sagtens hæve natten over i køleskab. Så skal du ikke lave så meget klar i sidste øjeblik.

Til den fuldendte julebrunch hører også:

Mandarinsjus - Få opskriften her

Læs også