bruschetta med tomat og mozzarella
Forretter

Bruschetta med mozarella og tomater

af Susanne Palmqvist 8. august 2022
Foto: Anders Schønnemann
Uhm, en nylavet bruschetta bliver man aldrig træt af. Denne version er der lidt mere gods i, da de grilles med en skive frisk mozzarella. God som en lille ”haps”, en forret eller som en del af en frokost.
4 personer

Ingredienser til bruschetta

  • 4-6 store tomater i terninger og uden kerner
  • 1-2 spsk. god olivenolie
  • 1 fed meget finthakket hvidløg
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum, evt. blandet med hakket bredbladet persille
  • lidt salt og kværnet peber
  • 1 pakke/pose frisk mozzarella (200 g)
  • 8 små skiver landbrød eller filone, 2 cm tykke
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 fed presset hvidløg

Sådan laver du bruschetta med mozzarella og tomater:

  1. Halvér tomaterne, og skrab kernerne ud.

  2. Skær tomaterne i små terninger.

  3. Bland dem med olie, hvidløg, krydderier og hakkede krydderurter.

  4. Skær osten i 8 skiver.

  5. Læg brødskiverne på en plade med bagepapir, og pensl med olie og hvidløg.

  6. Gril dem hurtigt gyldne og sprøde i ovnen.

  7. Læg en skive ost på hver, og gril igen i 1-2 minutter.

  8. Tag brødene ud, og top tomatblandingen ovenpå.

  9. Spis brødene lune, evt. med en blandet grøn salat.

Prøv også: Bruschetta med smørristede kantareller