Fladbrød med lammekødboller og rødkålssalat
Mad

Fladbrød med lammekødboller og rødkålssalat

14. september 2015
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Madplan for uge 37: Ugens mandagsopskrift er fladbrød med lammekødboller og rødkålssalat. Få opskriften her

Fladbrød med lammekødboller og rødkålssalat til 4 personer

Prøv også: Svinekoteletter med lun rødkålssalat

Tid: 20 minutter

Rødkål kan sagtens bruges rå i en salat, hvis du sørger for at snitte den meget fint.

DET SKAL DU BRUGE

LAMMEKØDBOLLER500 g hakket lammekød1 bundt persille1 fed hvidløg1 æg1 spsk. stødt spidskommensalt og friskkværnet peber1 spsk. olie til stegning RØDKÅLSSALAT200 g frisk rødkål1 bundt radiser1 agurk1 bundt koriander1 bundt mynte DRESSING2 spsk. mandelsmør2 dl cremefraiche 9 %1 fed hvidløgsaft af 1 citronsalt og friskkværnet peber TIL SERVERING4 fladbrød

Opskrift - sådan laver du fladbrød med lammekødboller og rødkålssalat

1. Lammekødboller: Læg lammekødet i en skål. Skyl og hak persillen. Pil og pres hvidløget. Rør kødet sammen med 3 spsk. persille, hvidløg, æg, spidskommen, salt og peber. Form farsen til små kødboller, og steg dem i olie på en pande i ca. 4 minutter på hver side. 2. Rødkålssalat: Snit rødkålen fint. Skyl radiser og agurk, og skær dem i stave. Skyl koriander og mynte, og nip bladene fra stilkene. Bland det hele godt sammen. 3. Dressing: Rør mandelsmør og cremefraiche sammen. Pil og pres hvidløg, og rør det i dressingen sammen med citronsaft. Smag til med salt og peber. 4. Servering: Varm fladbrødene i ovnen eller på en pande. Servér med kødboller, rødkålssalat og dressing.

https://imgix.femina.dk/madplan_artikel_banner_620x150_1.jpg

Læs også