https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/jul/mad/2012/11/1246-juleknas/1246-juleknas-macarons-copy-2.jpg
Mad

Dulce de leche-macarons

19. november 2012
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Det er faktisk ikke svært at lave sine egne macarons. Og de bliver (næsten) lige så fine som dem, du køber

Dulce de leche-macarons

(18-20 stk.)
1 dåse kondenseret mælk
(ca. 400 ml)

MACARONS:
75 g æggehvider
20 g sukker
200 g flormelis
100 g mandelmel
1½ spsk. kakao

Tag etiketten af dåsen. Prik to huller i toppen af dåsen i hver sin side, og sæt dåsen i en gryde med kogende vand. Kog dåsen i 5½ time. Fyld ofte mere kogende vand i gryden, så den ikke koger tør. Lad dåsen køle af, for den er VIRKELIG varm. Åbn dåsen, og pisk karamelmassen sammen med et piskeris.
Pisk imens æggehviderne næsten stive. Tilsæt sukker, og pisk, til hviderne er seje og blanke.
Bland flormelis, mandelmel og kakao sammen. Sigt blandingen over i de piskede hvider, og fold forsigtigt det hele sammen.
Fyld blandingen i en sprøjtepose, og sprøjt små cirkler af macaronmasse ud på bagepapiret, 36-40 stk. i alt. Lad dem stå på pladen i 15 minutter.
Varm imens ovnen til 160° (IKKE varmluft), og bag de små macarons i den forvarmede ovn i ca. 15-20 minutter. Hold øje med dem, for pludselig går det hurtigt. Tag pladen ud, og lad kagerne sætte sig i et par minutter, inden du forsøger at tage dem af papiret.
Fyld de afkølede macarons med dulce de leche, og læg dem sammen to og to.
Opbevar de små macarons køligt indtil servering!

TIP: Kondenseret mælk kan købes hos etniske grønthandlere eller hos specialkoebmanden.dk
Eller køb færdig dulce de leche på glas i specialbutikker

Få de bedste opskrifter på alle julens lækre kager

Læs også