Drikke

Gløgg

Inviter til julehygge i det fri og server en kop skøn gløgg lunet over bål. Denne opskrift på gløgg er fra Ulrikke Gercke

Ingen jul uden gløgg. Og findes der noget bedre en duften af gløgg der står og simrer? Gløgg er bare indbegrebet af jul og smager skønt til julens mange dejlige kager og hyggelige stunder med familie og venner. Du kan sagten købe en udemærket færdiglavet gløgg, men de hjemmelavede af slagsen, som denne, smager bare SÅ meget bedre og så er det ikke så svært at lave. Opskriften her er lavet af Ulrikke Gercke og er bestemt ikke for børn. Skål og god fornøjelse!
 

DET SKAL DU BRUGE TIL GLØGG

20 g hele nelliker
20 g kardemomme
3 kanelstænger
¼ muskatnød (stødt groft)
skal fra 1 økologisk appelsin
Saft fra 3 appelsiner
Saft og skal fra 1 økologisk citron
50 g frisk ingefær i stykker
500 g rørsukker
50 g rosiner, hakket
30 g pomerans skal

4 laurbærblade
10 g hel sort peber
10 g hel allehånde
3 liter kraftig rødvin
5 dl rød portvin
3 dl mørk rom
3 dl snaps
 
PYNT TIL GLØGG
Rosiner
Mandelsplitter
 
PRØV OGSÅ: Hvid gløgg
 

Opskrift - sådan laver du gløgg

 
Alle ingredienserne (undtagen snaps) kommes i en gryde med tætsluttende låg. Lad det simre i en time og lad efterfølgende gløggen trække i 24 timer og sigt herefter krydderierne væk. Varm glöggen op til 65-70 grader og tilsæt snaps, server straks med rosiner og mandelsplitter. Tilsæt evt. mere sukker for en sødere gløgg.