vafler
Desserter

Vafler med bærkompot og bærskum

af Susanne Gustafsson 12. oktober 2010
Foto: Columbus Leth
De knasende sprøde vafler skal serveres lune. De smager himmelsk med bærkompot og bærskum

Vafler (20 små)

Hjemmebagte vafler smager skønt og er perfekt til familiehyggen. Vafler skal helst spises , efterhånden som de bliver bagt. Så er de stadig sprøde udenpå og bløde og saftige inden i. Du kan vælge at servere vafler med sukker og syltetøj, med chokolade-karamel-sauce eller som her, med lækker bærkompot og bærskum. Du bestemmer - uanset hvad så smager det bare himmelsk

DET SKAL DU BRUGE TIL VAFLER250 g hvedemel½ tsk. salt1 knsp. bagepulverFintrevet skal af 1 økologisk appelsinKorn af ½ stang vanilje2½ dl sødmælk4 æg1 spsk. sukker25 g smeltet smør (gem halvdelen til at smøre vaffeljernet med)

Bærkompot og bærskum til vafler2½ dl piskefløde125 g hindbær/solbær250 g jordbær4-6 spsk. rørsukker (alt efter hvor søde bærrene er)½ stang vanilje

Opskrift - sådan laver du vafler med bærkompot og bærskum

1. Bland mel, salt, bagepulver, appelsinskal og vaniljekorn sammen, og rør mælken i, til du har en klistret masse. Tilsæt æggene, ét ad gangen, og rør godt. Kom sukkeret i. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 30 minutter.

2. Bærskum: Pisk fløden til skum. Varm bærrene i en lille gryde med sukker og vaniljekorn og vaniljestang. Vend lidt af saften i flødeskummet. Stil bær og skum til side. Rør dejen igennem, og vend halvdelen af smørret i - dejen skal være let tyktflydende.

3. Bag vaflerne på et varmt vaffeljern smurt med smeltet smør.

PRØV OGSÅ: Vafler med lakridssmag