Rødbedekage med chokolade
Brød og bagværk

Rødbedekage med chokolade

28. oktober 2015
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Rødbedekage med chokolade

Rødbedekage med chokolade til 8 personer

Tid: 25 minutter. Bagetid: 45 minutter. DET SKAL DU BRUGE TIL RØDBEDEKAGE4 æg250 g brun farin1½ dl solsikkeolie200 g hvedemel50 g kakaopulver2 tsk. bagepulver½ tsk. salt300 g friske rødbeder3 cm frisk ingefær90 g hasselnødder50 g mørk chokolade1 springform, 24 cm i diameter
PYNTevt. skovsyre Rødbedekage smager skønt, men du kan også prøve kager med andre frugter og grøntsager. Find din nye favorit-opskrift her

Opskrift - sådan laver du rødbedekage med chokolade

Tænd ovnen på 175°. Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggeblommer og farin sammen med en elpisker, og hæld olie i, mens du pisker. Bland mel, kakao, bagepulver og salt, og rør det i dejen. Skræl og riv rødbeder og ingefær groft. Hak hasselnødderne fint (gem en smule til at drysse oven på kagen). Hak chokoladen fint. Vend hasselnødder og chokolade i dejen sammen med revet rødbede og ingefær. Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem i dejen. Hæld dejen i en smurt springform, drys de resterende hakkede hasselnødder på kagen, og bag kagen på nederste rille i ovnen i ca. 45 minutter, eller til den er netop gennembagt. Pynt evt. den afkølede kage med skovsyre.

Læs også