Risalamande med hjemmelavet kirsebærsauce
Desserter

Risalamande - julens dejligste dessert

af Camilla Zarah Lawes 21. december 2012
Foto: Columbus Leth
Risalamande med kirsebærsauce er prikken over i'et efter en dejlig julemiddag - og så er der jo også mandelgaven at kæmpe om

Risalamande

INGREDIENSER TIL RISALAMANDE1½ liter økologisk sødmælk2 dl grødris1 tsk. salt

ENDVIDERE100 g afskallede mandler2½ dl piskeflødekornene fra 1 god vaniljestang2 spsk. flormelis

Prøv også: Risalamande med hjemmelavet kirsebærsauce

Opskrift - sådan laver du risalamande

1. Kog mælken op, skyl risene, og kom dem i den kogende mælk. Skru ned for varmen, læg låg på, og lad risene koge i 45-50 minutter under jævnlig omrøring. Tag det fra varmen, og tilsæt salt. Grøden må ikke være for tyk, da den stivner lidt under afkøling.

2. Afkøl helt.

3. Pisk fløden til skum med vaniljekorn og flormelis. Tag en flot stor mandel fra, og hak resten let groft. Vend flødeskum og mandler i den afkølede grød.

KIRSEBÆRSAUCE TIL RISALAMANDE1 glas dessertkirsebær uden sten, 370 g1 spsk. majsstivelse (Maizena)2 spsk. vand

Opskrift - sådan laver du kirsebærsauce

Varm kirsebærrene op i saften. Udrør majsstivelsen i koldt vand, og kom deni kirsebærrene. Kog ved svag varme, til saucen jævner, og servér den lun til risalamande.

SE OGSÅ: Julens bedste kager