Prøv denne spændende RAW-cake med chokoladebund, jordbærcreme og mangopuré.
FREMGANGSMÅDE
N.B. Når du blander kagens bestanddele så smag undervejs og vurdér, om der evt. skal lidt ekstra af "det ene eller det andet" i for at give den bedste smag.
Chokoladebund
- I en foodprocessor kombineres dadler, kokosolie, paranødder, kokosmel, rå kakaopulver, vaniljepulver, salt og morbær.
- Pulsér til du har en grov "dej".
- Placer en kagering på et plant underlag og læg et stykke tilskåret bagepapir i bunden af den.
- Læg et stykke kageplast rundt langs indersiden af ringen.
- Fordel nu dejen i bunden af ringen og tryk den sammen med bunden af et glas eller lign.
- Stil den på køl, mens du laver jordbærcreme og mangostjerner.
Jordbærcreme
- Lav jordbærcremen ved at blende cashewnødder, palmesukker, halvdelen af jordbærrene, kokosolie, HUSK-fibre, rødbedekrystal og ca. 1½ dl. vand.
- Hak den anden halvdel af jordbærrene groft og tilsæt dem til cremen.
- Smag evt. til med honning.
- Fordel et lag jordbærcreme på ca. 1 centimeter på kagens bund.
Mangostjerner
- Skær en mango i tynde skiver.
- Udstik mangostjerner med en lille stjerneudstikker.
- Placer nu mangostjernerne jævnt langs indersiden af kageringen ved at lade dem "stå" på cremen og klistre til kageplasten.
- Fordel nu resten af jordbærcremen forsigtigt i kageringen uden at flytte med mangostjernerne (dog skal der være plads til mangopureen).
- Sæt kagen på køl.
Mangopuré
- Blend frisk mango, tørret mango, banan, kokosolie, HUSK-fibre og gurkemeje til en gul puré.
- Fordel mangopuréen øverst på kagen og sæt igen kagen på køl.
Kokoskrymmel
- Lav nu kokoskrymmel ved at fordele kokosmelet i 2 skåle.
- Rør gurkemejen op med 1 tsk. vand og bland i den ene skål.
- Rør til kokosmelet er helt gult.
- Rør rødbedekrystallerne op med 1 tsk. vand og bland i den anden skål.
- Rør til kokosmelet er helt pink.
- Lad evt. melet tørre i 10 minutter, spredt ud på bagepapir.
- Når kagen er helt fast, fjernes kageringen og kageplasten trækkes forsigtigt af.
- Kagen skal nu dekoreres på toppen.
- Placér forsigtigt den store stjerneudstikker midt på toppen af kagen og drys gul kokosmel indeni stjernen og rød kokosmel udenfor stjernen.
- Fjern til sidst stjerneudstikkeren, og kagen er færdig.
- Server kagen, mens den er kold. Velbekomme.
Se flere opskrifter fra Den Store Bagedyst lige her.