https://imgix.femina.dk/media/article/1437-gaestemad-dessert.png
Mad

Ost og pølse med vaniljebagte blommer

21. februar 2022
af Susanne Palmqvist
Foto:Henrik Freek
Slut middagen af med lækre oste, lidt pølse og syrligt-søde blommer.
4 personer

INGREDIENSER

  • 2-3 forskellige oste (se TIP herunder)
  • 1-2 gode tørrede pølser
  • evt. rugkiks eller speltkiks

VANILJEBAGTE BLOMMER

  • 400 g røde blommer
  • 1 vaniljestang
  • 75 g sukker
  • 75 g økologisk syltesukker
  • 2 spsk. blomme- eller æbleeddike

1. Vaniljebagte blommer: Halvér blommerne, og fjern stenen. Læg blommerne i en bradepande med bagepapir. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland først vaniljekornene med lidt af sukkeret, så de ikke klumper, og tilsæt derefter resten af de 2 slags sukker. Drys sukkerblandingen over blommerne. Læg vaniljebælgen ved. Dryp eddiken over. Bag blommerne i en 140° varm ovn i 1-1½ time, til de er møre. Øs gerne saften over af og til. Skold et marmeladeglas, og læg forsigtigt blommerne heri. Hæld al saften over, og luk glasset til. Køl af, og opbevar blommerne i køleskab.

2. Servering: Anret de valgte oste og pølser på et bræt sammen med blommerne, og byd evt. kiks til.

TIP

Brug gerne danske oste som Høost fra Naturmælk, St. Clemens Danablu fra Bornholm Andelsmejeri og Gjesing Fåreost med mild blåskimmel fra Arla.

Opskriften er den del af en komplet herremiddag. Til forret og hovedret anbefaler vi

Bagt torsk på grøn bund – få opskriften her

Boeuf bourguignon med bagt mos – få opskriften her

Læs også