Desserter

Muffins med pære og sprød crumble

Gør dig selv den tjeneste at bage disse darlings, der knaser så skønt og har fyld af friske pærer.

Forberedelsestid: 25 min
Tilberedelsestid: 16 min

DET SKAL DU BRUGE

90 g smør
3 æg
120 g sukker
120 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2 pærer
12 muffinforme

Crumbledej:

50 g smør
50 g sukker
40 g hvedemel
35 g havregryn
5 tsk. stødt kanel

Opskrift - sådan laver du muffins med pære og sprød crumble - 12 stk.

 

1. Smelt smørret, og lad det køle let.
2. Pisk æg og sukker luftigt. Tilsæt smørret.
3. Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i blandingen, og rør det sammen.
4. Fyld dejen i muffinforme. '
5. Skyl pærerne, skær dem i tern, og fordel dem oven på dejen.
 
Crumbledej:
Tænd ovnen på 180°. Arbejd smør, sukker, mel, havregryn og kanel sammen til en crumbledej. Smuldr crumbledejen over kagerne, og bag dem i ovnen i 14-16 minutter.