muffins med blommer og chokolade
Desserter

Muffins med blommer og chokolade

af Camilla Zarah Lawes 17. februar 2022
Foto: Lars Ranek
Jeg er stadig (og vil altid være) vild med muffins, fordi de kan varieres i det uendelige alt efter sæsonens råvarer. Nyd dem gerne lune med lidt kold citroncreme til
12 stk

INGREDIENSER

  • 200 g sukker
  • 2 æg
  • 75 g havregryn
  • 1½ dl cremefraiche 18 %
  • 100 g blødt smør
  • 1 knsp. bagepulver
  • 150 g hvedemel
  • 3-4 blommer skåret i små stykker
  • 50 g hakket mørk chokolade

CITRONCREME

  • 200 ml ricotta
  • 2 spsk. cremefraiche
  • korn af ½ stang god vanilje
  • fintrevet skal af ½ økologisk citron
  • 3-4 spsk. flormelis

PYNT

  • revet citronskal

Pisk æg og sukker godt. Bland havregryn i dejen, og rør godt. Tilsæt cremefraiche og smør, og rør, til smørret er rørt helt ud. Sigt bagepulver og hvedemel i dejen. Vend blommer og chokolade i dejen. Fordel dejen i smurte, faste muffinforme, og bag kagerne midt i ovnen ved 200° i ca. 12-15 minutter. Prøv med en kødnål eller spids kniv, om de er færdige. Der må ikke hænge dej ved kniven eller nålen, når du stikker i kagerne. Rør ricotta med cremefraiche, vaniljekorn og citronskal, og smag cremen til med flormelis. Kom en lille dut creme og lidt revet citronskal på hver af kagerne, eller servér det til.

Prøv også: Trifli med syltede blommer