Mad
1. marts 2022

Mini-kransekage-cupcakes

Opskriften er en del af en komplet nytårsmenu - her får du opskriften på mini-kransekage-cupcakes
Af: Louisa Lorang
Mini-kransekage-cupcakes

Foto: Anders Schønnemann

Opskriften er en del af en komplet nytårsmenu - her får du opskriften på mini-kransekage-cupcakes
18 stk

INGREDIENSER

  • 125 g sukker
  • 125 g blødt smør (+ smør til formen)
  • 125 g marcipan
  • 2 æg
  • 50 g mel
  • 80 g mørk nougat, kold

ENDVIDERE

  • 250 g marcipan
  • 150 g flormelis
  • 60 g æggehvide (af ca. 2 små æg)
Annonce

Fine små "cupcakes" - hos mig en god erstatning for den traditionelle kransekage. Servér dem klokken 12 med champagne og kindkys.

Pisk smør og sukker luftigt. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern. Tilsæt marcipanen, og pisk det hele sammen. Tilsæt æggene, ét ad gangen, under fortsat piskning. Tilsæt melet, og fyld massen i 18 smurte mini-muffinforme. Kom et stykke nougat i hver kage, og bag kagerne ved ca. 175° i 15-20 minutter.
Tag kagerne ud af ovnen, og lad dem køle en smule af i formen. Skru ovnen op på 210°.
Kom marcipan og flormelis i en skål, og pisk med en elpisker (eller kom det hele i en foodprocessor). Tilsæt æggehvider, og fyld massen i en sprøjtepose med stjernetylle på. Sprøjt små toppe kransekagemasse ovenpå kagerne, og bag dem yderligere 10-25 minutter i den varme ovn, eller til kransekagen er gennembagt.
Servér kagerne ved stuetemperatur med et drys flormelis.

Vinforslag: nicolas feuillatte demi sec, frankrig

TIP: Kagerne kan laves dagen i forvejen

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.