kransekage
Desserter

Mini-kransekage-cupcakes

af Louisa Lorang 27. december 2012
Foto: Anders Schønnemann
Opskriften er en del af en komplet nytårsmenu - her får du opskriften på kransekage cupcakes i miniudgave.

En anderledes kransekage 

Fine små "cupcakes" - hos mig en god erstatning for den traditionelle kransekage. Servér dem klokken 12 med champagne og kindkys.

Ingredienser til kransekage-cupcakes:(18 mini)125 g sukker125 g blødt smør (+ smør til formen)125 g marcipan2 æg50 g mel80 g mørk nougat, kold

Glasur:250 g marcipan150 g flormelis60 g æggehvide (af ca. 2 små æg)

 

PRØV OGSÅ: 11 lækre opskrifter på kransekage

Opskrift - sådan laver du kransekagecupcakes

1. Pisk smør og sukker luftigt. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern. Tilsæt marcipanen, og pisk det hele sammen. Tilsæt æggene, ét ad gangen, under fortsat piskning. Tilsæt melet, og fyld massen i 18 smurte mini-muffinforme. Kom et stykke nougat i hver kage, og bag kagerne ved ca. 175° i 15-20 minutter.

2. Tag kagerne ud af ovnen, og lad dem køle en smule af i formen. Skru ovnen op på 210°.

3. Kom marcipan og flormelis i en skål, og pisk med en elpisker (eller kom det hele i en foodprocessor). Tilsæt æggehvider, og fyld massen i en sprøjtepose med stjernetylle på. Sprøjt små toppe kransekagemasse ovenpå kagerne, og bag dem yderligere 10-25 minutter i den varme ovn, eller til kransekagen er gennembagt.

4. Servér kagerne ved stuetemperatur med et drys flormelis.

Vinforslag: nicolas feuillatte demi sec, frankrig

TIP: Kagerne kan laves dagen i forvejen

Kransekage med nougat - prøv den populære opskrift her >