Millefeuille med passionsfrugt
Desserter

Millefeuille med passionsfrugt

af Marianne Bjerring Hansen/Den store bagedyst DR1 29. november 2018
Smukke, lette og smagfulde millefeuille med passionsfrugt. En fransk klassiker af butterdej, her med kokoscreme og passionsmousse i en eksotisk udgave. Den fine dessert bagte Marianne i Den store bagedyst 2018. Her får du opskriften på millefeuille med passionsfrugt
5 personer
Tid i alt 3 t og 30 min

BUTTERDEJ

  • 1,75 dl koldt vand
  • 250 g koldt mel
  • ½ tsk. salt
  • 250 g koldt smør
  • lidt flormelis

KOKOS CREMEUX

  • 2 blade husblas
  • 1½ dl kokosmælk
  • 1½ dl kokosfløde
  • 3 æggeblommer
  • 30 g sukker
  • 200 g hvid chokolade

PASSIONSCURD

  • ½ dl passionsfrugtsaft (fra ca. 4 frugter)
  • ½ dl citronsaft
  • ½ dl sukker
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 150 g smør
  • 2 blade husblas

MARCIPANBUNDE

  • 130 g marcipan
  • 60 g æggehvide
  • 60 g sukker

BROKEN GEL

  • ½ dl passionsfrugtsaft
  • ½ dl citronsaft
  • 2 g agar agar (pulver tang kan fås hos Matas og i helsekostbutikker)

PASSIONSMOUSSE

  • 3 dl passionscurd
  • 2 dl fløde

FYLD OG PYNT

  • frisk mangofrugt
  • tørrede kokosflager
  • hvid chokolade
 

Opskrift - sådan laver du millefeuille med passionsfrugt

  Butterdej
  1. Kom den kolde mel, salt og vand i en skål og rør det sammen.
  2. Rul det ud og læg smørren på midten. Pak smørret ind. Lav nu første udrulning. 
  3. Rul dejen ud til ca. 30 x 20 cm. Fold dejen ind over hinanden, så der bliver 4 lag. Sæt på køl i 15 min. 
  4. Rul igen dejen ud til 20 x 30 cm. Fold dejen indover hinanden så der bliver 3 lag. Sæt på køl i 15 min. 
  5. Gentag begge processon, så du i alt har foldet din dej 4 gange (2 x 3 og 2 gange 4= 144 lag).
  6. Rul butterdejen tyndt ud og bag den ved 200 grader. Bag den i pres i de første 10 min. ved at lægge en bageplade ovenpå dejen. Bag derefter i 5 minutter uden pres. 
  7. Drys så med et tyndt lag flormelis og bag yderlige 3-4 minutter. Dejen skal være mørk og sprød.
  8. Lad den køle og skær den så i passende rektangler.
  Kokos cremeux
  1. Udblød husblas.
  2. Varm kokosmælk og kokosfløde op i en gryde. 
  3. Pisk æggeblommerne med sukkeret. 
  4. Når mælken er på kogepunktet hældes den over æggeblandingen. Massen hældes tilbage i gryden og varmes op til 83 grader. 
  5. Hak chokoladen fint og kom den i en skål. 
  6. Sigt kokus/æggemassen og hæld den over chokoladen. Kom husblas i og blend med stavblender. 
  7. Kom massen i en sprøjtepose med rund tyl og læg på køl.
 
  Passionscurd
  1. Udblød husblas.
  2. Kom passionssaft og citronsaft og -skal i en gryde og tilsæt sukker og æg. 
  3. Kog massen op til 83 grader til den tykner. 
  4. Sigt massen og tilsæt smørret. Tilsæt husblas og sæt på køl.
  Marcipanbunde
  1. Pisk marcipan, sukker og hvider sammen. 
  2. Smør massen ud på bagepapir i et tyndt lag. 
  3. Bag ved 140 grader i ca. 20 minutter. Når massen er gylden tages den ud af ovnen. 
  4. Skær den straks i samme størrelse, som du har skåret din butterdej.
  Broken gel
  1. Pisk saft og agar agar i min 1 minut, og stil på køl. Pisk massen med elpisker eller i blender lige inden du skal bruge den.
  2. Passionsmousse
  3. Bland letpisket fløde med den lune curd. Kom i en sprøjtepose med rund tyl og læg på køl.
  Samling af kagerne
  1. Læg et lag butterdej nederst og sprøjt skiftevis dutter af kokoscreme og passionsfrugtmoussen på butterdejen. 
  2. Kom friske mangostykker i midten sammen med en stribe broken gel. Læg et marcipan låg på. 
  3. Kom igen kokoscreme og passionsfrugtmousse på i dutter, samt friske mangostykker og broken gel. 
  4. Læg til slut et butterdejslåg på. 
  5. Pynt med gel, mousse og frisk mango, tørret kokos og hvide chokoladesnirkler.
  PRØV OGSÅ: Chokolademousse med appelsinkrokant, tuile og hindbærcoulis   Opskriften er fra "Den store bagedyst" på DR   Få alle opskrifterne fra denne uges "Den store bagedyst" på dr.dk/mad  
 

Andre lækre opskrifter