Mazarinkage med hyldeblomstcreme og bær
Mad

Mazarinkage med hyldeblomstcreme og bær

27. juli 2021
Af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Mazarinkage med hyldeblomstcreme, friske bær og chokolade – et overflødighedshorn af lækkerier. Og så bli’r det ikke mere sommerligt
8 personer
Tid i alt 45 min

Bunde

  • 250 g marcipan, revet
  • 125 g koldt smør, skåret i terninger
  • 2 hele æg
  • 3 spsk. hvedemel

Endvidere

  • 1 stk. springform på 20 cm
  • smør og mandelflager til formen

Hyldeblomstcreme

  • 4 æggeblommer
  • 40 g sukker
  • ½ spsk. majsstivelse
  • ½ dl hyldeblomstsaft
  • 2½ dl piskefløde

Endvidere

  • 2½ dl piskefløde
  • 2-3 spsk. flormelis
  • korn af ½ stang vanilje

Pynt

  • 250 g jordbær, skåret i skiver
  • 175 g blåbær
  • 50 g hakket chokolade

Opskrift - Sådan laver du mazarinkage med hyldeblomstcreme, friske bær og chokolade

  1. Rør marcipan sammen med smør. Tilsæt æggene, ét ad gangen. Pisk godt. Vend hvedemelet i dejen. Smør formen, og drys den med mandelflager. Fordel dejen i formen. Bag kagen i 20-25 minutter midt i en 175° varm ovn, til den er flot gylden. Lad kagen afkøle.
  2. Pisk æggeblommer og sukker lyst. Rør majsstivelsen ud i hyldeblomstsaften. Kog piskefløden op; rør den sammen med saften, og pisk den varme væske i æggeblandingen. Hæld det tilbage i gryden, og varm cremen op under piskning, til den tykner. Tag fra varmen, og afkøl.
  3. Pisk fløden til skum, og vend vaniljekorn og flormelis i. Vend det forsigtigt sammen med hyldeblomstcremen. Fordel cremen på mazarinen, og pynt med bær og hakket chokolade.

Herunder finder du flere lækre opskrifter

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også