Desserter

Mandel-stjerner med kanel

af Susanne Palmqvist 31. oktober 2011
Foto: Anders Schønnemann
Måske synes du, opskriften lyder lidt besværlig, fordi kagerne skal stå og hvile og tørre. Men det er nu ret enkelt alligevel. Smagen er super god, og de er ikke så søde som mange andre småkager

Mandel-stjerner med kanel(ca. 50 stk.)

De små stjerner er bagt af en enkel mandeldej og er uden fedtstof og uden hvedemel.

2 æggehvider (evt. pasteuriserede)200 g flormelis200 g mandler, smuttede eller med skallen på1 tsk. st. kanelskal fra ½-1 øko-citron

Pisk æggehvider og flormelis med elpisker til en meget fast marengsmasse. Det tager 6-7 minutter!Tag 1 dl fra til at pensle kagerne med.Hak alle mandlerne meget fint til mandelmel (nemmest i en foodprocesser eller elektrisk hakker/blender). De behøver ikke være smuttede, men det giver lidt mørkere kager. Bland kanel og citronskal i. Vend det hele i marengsmassen med lette tag. Lad "dejen" hvile i ca. 45 minutter.Rul dejen ud på et bord drysset med flormelis. Den skal være ca. ½-1 cm tyk. Stik stjerner ud med en udstikker, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med marengsmassen, eller smør det på med en bordkniv. Lad dem stå og tørre i ca. 1 time på pladen ved stuetemperatur.Bag (eller tør) stjernerne midt i ovnen ved 100° i ca. 8 minutter. De skal stadig være lyse på overfladen. Køl af på en bagerist. Opbevar de helt afkølede kager i en dåse.

Prøv også: Lav selv skønne, spiselige julegaver>>