https://imgix.femina.dk/media/article/180621macarons-02.jpg
Mad

Macarons med karamelcreme og sort salt

11. december 2019
af Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Skyd genvej til hjemmelavede macarons ved at fylde dem med den færdigkøbte karamelcreme dulce de leche. Her får du opskriften til macarons med karamelcreme og sort salt.
14 min12 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 43 g mandler
  • 5 g kakao
  • 70 g flormelis
  • 40 g æggehvider
  • 25 g sukker

FYLD OG PYNT

  • 1 glas dulce de leche
  • Sort flagesalt

Opskrift - sådan laver du macarons med karamelcreme og sort salt

1. Smut mandlerne, og lad dem afkøle helt. Blend dem helt fint i en blender. Sigt kakao og flormelis ned i blenderen, og blend igen. Pisk æggehvider og sukker sammen i en skål med en elpisker ved laveste hastighed i ca. 1 minut. Pisk herefter ved højeste hastighed i 2-3 minutter, til marengsen danner fine toppe. Vend forsigtigt mandelblandingen i hviderne med en dejskraber ved at presse dejen mod siderne af skålen ca. 35 gange.

2. Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt 24 små cirkler, ca. 4 cm i diameter, ud på en plade med bagepapir. Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i ca. ½ time.

3. Varm ovnen op til 160°. Bag marengsene i ovnen i ca. 12 minutter, og lad dem køle af på en rist.

4. FYLD OG PYNT: Læg en lille skefuld dulce de leche imellem 2 bunde, og gentag med alle bundene. Pynt med flagesalt.

PRØV OGSÅ: Sirupskage med peanut-karamel-crunch

TIP: Kan du ikke få fat i sort flagesalt, kan almindelig flagesalt naturligvis også sagtens bruges.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også