Opskrift på en lækker krydderkage med masser af smag
Mad

Krydderkage

26. april 2022
af Louise Dandanell Ørsted
Foto: Bjørn Jakobsen
Her er en virkelig nem opskrift på en skøn krydderkage fyldt med dejlige rosiner, krydderier og nødder – den er særlig lækker om vinteren

Det skal du bruge

  • 200 g sukker
  • 200 g blødt smør
  • 3 æg
  • 200 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • Evt. 1 spsk vanilje
  • Evt. ½ dl mælk
  • 50 g rosiner
  • 100 g nødder f.eks. valnødder, hasselnødder og mandler
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 knsp. nelliker

Krydderkage

En krydderkage er en rigtig god hverdagskage. Den ser ikke ud af så meget, men den smager helt fantastisk, og det er altid nem lige at tage et lille stykke.

Denne krydderkage er nem og hurtig at bage, og det sværeste er faktisk at vente på, at kagen bager og køler af, så du endelig kan sætte tænderne i den.

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Pisk sukker og smør sammen. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, bagepulver og krydderier og vend det i dejen. Er dejen fast, tilsættes ½ dl mælk.
  3. Hak rosiner og nødder og rør det i dejen med krydderierne.
  4. Hæld dejen i en aflang, smurt form og bag din krydderkage i ca. 45 min.
  5. Afkøl den færdigbagte krydderkage i formen på en rist.
  6. Server den afkølede krydderkage til eftermiddagskaffen eller -teen som en lille, skøn hverdagsluksus.

Læs også