

Kransekage til nytår: Opskrifter på hjemmelavet kransekage
Vær kreativ med kransekage
Der er ikke noget, der smager så godt som et stykke sødt og delikat kransekage til nytårschampagnen, når klokken slår 12. Har du mod på det, kan du lave den selv i stedet for at købe den færdig hos bageren eller i supermarkedet. Det er faktisk ikke så svært at lave de lækre kager selv. F.eks. kan du lave et smukt kransekagetårn på kun en time - og vi har gjort det nemt og overskueligt med en trin-for-trin guide
Grundsubstansen i dejen består af marcipan, flormelis og æggehvider, og så er det ellers bare om at tilsætte dine egne idéer og detaljer - både i smag og i pynt. Du kan også eksperimentere med at lave den som stænger, kranse eller endda cupcakes eller macarons - der findes efterhånden mange moderne variationer af den klassiske konfektkage. Få grundopskriften på kransekage nederst i artiklen
Er du frisk på selv at lave din marcipan, kan du få opskriften nederst i artiklen
Først får du en god grundopskrift, og så har vi fundet de bedste opskrifter, som hver især tilføjer en lille ekstra detalje – så nu er det bare om at bestemme dig for, hvilken opskrift, der lyder lækrest. Og det kan være svært nok i sig selv…
RIGTIG GOD FORNØJELSE OG RIGTIG GODT NYTÅR!
Grundopskrift på kransekage
400 g rå marcipan
30 g hakkede, smuttede mandler
75 g flormelis
1 æggehvide, letpisket
Sådan gør du
1. Riv marcipanen groft, og ælt den med flormelis, meget finthakkede mandler og æggehvide til en fast, men lidt blød masse. Del den i 4 stykker, og tryk dem flade (læg evt. film under).
2. Fold marcipanen, så du får en trekantet stang. Læg stængerne på en plade med bagepapir. Bag dem naturel, eller pensl med lidt æggehvide.
3. Sæt en ekstra plade under i ovnen, så kransekagen ikke bliver mørke i bunden. Bag dem i en 220° varm ovn (ikke varmluft) i ca. 15 minutter, til de er lysebrune.
4. Lad dem køle af på en rist.
5. Rør en fast glasur, og sprøjt eller træk striber med en ske. Opbevar dem i en plastpose eller dåse, gerne et køligt sted.
Sådan laver du hjemmelavet marcipan
Hjemmelavet marcipan smager bare SÅ meget bedre en den sædvanlige købemarcipan. Og så er det ingen sag at lave det selv. Jeg bruger en agavesirup i stedet for sukker, men du kan også lave en sukkerlage af sukker og vand i forholdet 1:1. Lad den køle af, og brug den i stedet. Og så er det vigtigt at mandlerne ikke tager farve når du rister dem. Rigtig god fornøjelse.
Det skal du bruge
(300 g)
300 g mandler
1 dl lys agavesirup
Sådan gør du
1. Smut mandlerne, og rist dem i ovnen ved 180° i 5-6 minutter, de må ikke tage farve. Lad dem køle helt af.
2. Blend mandlerne i en foodprocessor, til de er så finthakkede som muligt. Tilsæt agavesirup, til massen akkurat samler sig (det er ikke sikkert, du behøver at bruge det hele).
3. Pak den friske marcipan ind i film, og læg den på køl i 30 minutter.
4. Servér den rå marcipan, som den er - fordi den er ren og helt skøn! Eller brug din marcipan til konfekt.
TIP: Marcipan holder (hypotetisk) i mindst 14 dage i køleskab.
Inspiration til nytårets kransekager:

Plejer du at købe en kransekage hos bageren til nytårsaften? Det er der faktisk ingen grund til, for det tager kun en times tid at bage den selv af lutter gode råvarer. Her viser vi dig trin-for-trin, hvordan du laver et kransekage-tårn til årets sidste aften
Kransekage-tårn med glasur - Klik her for at få den gratis opskrift

De små lækre bidder kan sagtens fryses, du skal bare vente med at komme glasur på. Og så er det jo ingen sag at servere friskbagte kransekagestykker nytårsaften
Kransekagestykker med nougatfyld - klik her for at få den gratis opskrift

Servér en overdådig kransekage når champagnepropperne springer og nytåret ringer ind
Kransekagetårn med glasur og chokolade - klik her for at få den gratis opskrift

Ingen nytårsaften uden kransekage. Bag dem selv, det er SÅ nemt. Måske skal de være lyserøde som her?
Kransekage med hindbær - klik her for at få den gratis opskrift
Kransekage lavet som konfekt og pyntet med totalt syndige cocktailbær, så de er helt retro.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Disse superlækre og nemme kransekager med nødder og nougat kan du trygt kaste dig ud i.
Kransekage med nougat og nødder - klik her for at få den gratis opskrift

De små kransekage-macarons er perfekte, små hapsere til lækkersultne julegæster. Dessertkokken Nikolaos Strangas giver dig her opskriften på dem - men pas på! De er vanedannende...
Kransekagemacarons á la konditor Nicolaos Strangas - klik her for at få den gratis opskrift

Lækker kransekage med en sprød bund af mørk chokolade, og drys af pistacienødder på toppen. Nyd dem kl. 24 til champagnen
Kransekage med pistacienødder - klik her for at få den gratis opskrift

Kransekage med chokoladestrejf er det rene nytårsguf til champagnen kl. 24.
Kransekage med chokolade- klik her for at få den gratis opskrift

Kransekage cupcakes i miniudgave. MUMS!

Lakridsen gør denne variant knap så sød som den klassiske kransekage.
Kransekage med lakrids - klik her for at få den gratis opskrift
SE OGSÅ: 25 flotte forretter til din nytårsmenu
SE OGSÅ: 25 hovedretter til din nytårsmenu
SE OGSÅ: 30 fantastiske desserter til din nytårsmenu
SE OGSÅ: Flot nytårsmenu til årets sidste aften
LÆS OGSÅ: Mangler du inspiration til velkomstdrinken nytårsaften? Få opskrifterne her
LÆS OGSÅ: Hvilken champagne skal du vælge? Vi guider dig lige her
Læs også
